Det er den 11. september 1952. Der sidder 20 ildsjæle på Hotel Leidersdorff i Hillerød. Den aften dannes Gribskovmalerne. Der bliver sammensat en bestyrelse og et udstillingsudvalg. Den første bestyrelse står af KA Koefoed Larsen (formand), J. Pind, Halvor Nielsen, Rudolf Larsen og Lizzie Olsen. Kontingentet blev fastsat til 12 kr. årligt for aktive medlemmer og 10 kr. for passive medlemmer. De var alle bosat i Nordsjælland og naturalister, dvs. med temaer og teknikker fra 1800 tallets billedkunst, hvor også friluftsmaleriet havde sit udspring fra.
De var i de første år, det som man opfattede som pæne og stilfærdige mennesker. Man så dem omkring i landskabet og bylivet, hvor de malede og udstillede. 
Efterhånden som årene gik, fulgtes tendensen til at eksperimentere og efterhånden blev der også optaget medlemmer uden for Nordsjælland. Der kom kunstnere til, med en anden tilgang til kunsten og det at udføre malerkunsten. Der var optagelse i foreningen på samme måde som i dag, med fremvisning af værker og mundtligt møde, hvor kunstnere kunne fortælle om sin kunst og ideen med den. Der blev også lagt vægt på, at springe ud af de faste rammer og dermed eksperimentere og der blev plads til fotokunst, skulptur, smykker og meget mere, som vi også i dag nyder stor gavn af.

Målbevidste og ambitiøse. 
Der blev lagt stor vægt på at få dygtige, produktive og ikke mindst eksperimenterende medlemmer ind i foreningen. 
Man vedtog vigtigheden af at kunne fortsætte med at udvikle sig som kunstner gennem kurser, ekskursioner og billedevalueringer. Dette medførte, at foreningen var progressiv og det lagde grundlaget for et godt arbejdsmiljø og skabelsen af nyskabende og kvalitativ kunst. Man var målbevidste med disse ord in mente: ”nye medlemmer der søger optagelse skal være dygtigere end gennemsnittet af de eksisterende medlemmer”. Dette med en ambition om, hele tiden at kunne forbedre sig og gøre sig gældende i den kunstneriske verden også uden for Gribskov. 

Foreningen reddet fra opløsning i 1981
I 1981 kommer der et ”bump på vejen”. Hele bestyrelsen vælger at trække sig, efter der ved en ekstraordinær generalforsamling kun møder bestyrelsen og 3 menige medlemmer op. Nu hænger foreningens overlevelse i en tynd tråd. Der var ingen nye kandidater og en af de fremmødte Lene Blaust, tog herved initiativet til at ringe rundt til medlemmerne og hun fik fat i Agnes Bohrmann som trådte til som formand og nu kunne der udvælges en nu bestyrelse.

Udstillingsaktiviteter og foreningens formålsparagraf
Foreningens formål er at skabe et fællesskab, et udviklende og kreativt miljø for udøvende kunstnere og borgere der er aktive indenfor tegning, akvarelmaling, akryl / oliemaling, skulptur, keramik samt grafik”. 
Gribskovmalerne har fra første dag tilbudt at udstille i kirker, kommunale institutioner og statslige arrangementer og i nyere tid også kunstforeninger, firmaer, kulturhuse og endog udsmykningsopgaver. Der kan være tale om at hele foreningen repræsenteres eller blot en separat mindre gruppe. Alt efter lokalisation og behov. 
Der har været og er stadig i nogle tilfælde ikke plads til at alle 45 medlemmer kan udstille i én udstilling. Derfor kan det være nødvendigt at sammensætte en censureringskomite der udvælger et vist antal værker der kan være på den pågældende udstilling. I andre situationer, kan man lade det gå på tur, så alle får lov i løbet af en periode. 

Logoets historie og betydning 
Logoet med elgen som Aage Clemmesen tegnede den og som vi kender det i dag, blev set første gang på indbydelser og brevhoveder mm. sidst i 70'erne. Hvorfor elgen? Fordi den betragtes som nysgerrig, vågen og beslutsom over for nye muligheder. Elgen har en helt naturlig trang til at udvide sit territorium og rammer for at søge nye veje og oplevelser. De sætter deres vilje og handling bag deres behov og har et stort mod. Eksemplet er her at de satsede stort, da de svømmede over Øresund for at udforske Gribskov. I 1956 svømmer en ungelg over sundet fra Helsingborg, men må opgive undervejs og svømme tilbage til Sverige. Og i 1972 svømmer en elg i land i Hellebæk. Der er set flere episoder fra 1932 og frem til i dag, hvor elgen prøver at krydse vandet til nye territorier. 
Den indstilling som elgen viser i sin nysgerrige og søgende adfærd, var som et symbol på Gribskovmalernes indstilling til det at være kunstner. 
Med logoet tegnet af Aage Clemmesen, ville man gerne manifestere disse egenskaber for en sammenslutning med nysgerrige og eksperimenterende kunstnere. Aage Clemmesen var æresmedlem frem til sin død i 2003.